torsdag den 20. december 2012

Jeg undskylder ...

Den meeeeega dårlige opdatering!! :(

Der er jo sådan set gået 2 uger siden sidste indlæg og det beklager jeg.. Men seriøst mit energi niveau har været = 0% og kvalmen var vendt drastisk tilbage.. Nåede sågar at kaste op den ene morgen bare på grund af et lille nys satte bræk refleksen igang. Oh dear God. Jeg vender dog tilbage igen og har det okay. Kvalmen har jeg ikke mærket noget til siden i søndags, og det er bare MEGA dejligt!

Mandag morgen fik jeg et mega chok, troede seriøst at nu var det slut. Der var blod på papiret! Jeg prøvede at bevare roen og prisede mig lykkelig over at jeg skulle til scanning ikke mindre end 2 timer efter. Det var jo sådan set egentlig kun en lille pletblødning, men man går jo lidt i panik når man hører så mange skrækhistorier.

Hele vejen til Kolding sidder jeg bare i min egen verden og forventer det værste. Jeg sagde ingenting hele vejen. Jeg var SÅ nervøs og jeg tænkte at jeg ikke ville vide hvad jeg skulle gøre af mig selv hvis scanningen viste en tom livmoder.

Nå, vi fandt vej derhen og satte så og ventede i venteværelset. Vi sad der i 10 minutter da scanning sygeplejersken kom ud og tog i mod os efter at have scannet et andet par. Jeg kommer ind og bliver bedt om at lægge mig op på briksen. Hun begynder at spørge om navn, tlf nr, og sidste menstruations første dato. I følge den var jeg i mandags 7+2. (7 fulde uger og 2 dage) Hun trækker så mine leggings lidt ned og putter papir i kanten - blev lidt forskrækket over at de faktisk skulle så langt ned haha :D Så kommer gele'en på og så sætter hun scanningshovedet på. Af hvad jeg selv syntes, så trykkede hun ret hårdt. Troede ikke det skulle være så hårdt men da hun er ved at lede siger hun at hun nok skal sige til når hun har fundet babyen. Det var ikke nødvendigt, før hun overhovedet havde sagt noget fik jeg selv øje på den og så det fineste lille hjerteblink. Åh hvor var det fantastisk og du kan tro jeg var lettet.

Hun får taget nogle billeder undervejs, som vi både har fået med hjem på papir og på cd-rom. Hun måler CRL (Crown-Rump-Length) og den er på 1,14 cm hvilket satte mig en dag frem til 7+3. Tænk engang at vores lille baby kun er 1,14 cm. Hvor er det vildt! Så min terminsdato hedder nu 2. august 2013. Jeg er spændt på om det holder stik til den næste scanning :D

Det var helt klart de 400 kr værd at se babyen havde det fint, især efter sådan et chok om morgenen. Jeg skulle på toilet da vi kom ud derfra, men der var der intet blod at se. Kæresten syntes vi skulle have en pandekage inden vi tog hjem, så det gjorde vi lige <3

Dagen efter - altså tirsdag, var der igen blod :s Der var små pletblødning hele dagen, men kun på papiret og jeg prøvede virkelig på at bevare roen ved at tænke at jeg jo havde set baby og at efter at man har set hjerteblink er der kun 8% for at noget skulle gå galt. Det var dælme svært man da jeg nåede til onsdag morgen var der intet og det var der ikke hele onsdag og heller ikke noget i dag, pyh. Satser på det var sarte slimhinder på grund af den øgede blod tilførsel ;)

Nå det var sådan set det for nu - så jeg smider lige et par billeder ind fra scanningen ;)

Det røde markerede felt er hjertet.


Her målte hun længde.


onsdag den 5. december 2012

Jeg er så pjattet!

Haha fnis!
Jeg begyndte jo at blive lidt urolig for om jeg ville miste fordi min symptomer var ved at aftage lidt igen - jeg fik dem nu også meeeeget tidligt :) Trods at jeg ikke blødte eller noget, blev det jo ved med at køre rundt i hovedet på selvom det nu er ganske normalt at det kommer og går. Dumme mig! Nå men jeg havde jo de her graviditets teste liggende, så jeg tænkte at det jo ikke skadede at tage en, bare for sjov :D

De kloge hoveder kan jo fortælle at det er bedst at bruge morgenurin eller at have holdt sig i minimum 4 timer, da urinen derved er mest koncentreret. Jeg havde holdt mig i 3 timer men i og med at jeg er 5+4 og man skal kunne teste fra 4+0 - tænkte jeg at det var fint nok :D

Der gik ikke engang 30 sekunder, så kom streg nr 2 :D Så tydelig som overhovedet muligt - der var vist ingen tvivl. På de andre havde jeg fået svage streger efter 3 minutter. Jeg er lidt for pjattet, mon ikke?? :D

Anyway - jeg glæder mig rigtigt meget til at se vores lille cashewnød og hjerteblink d. 17. december <3


tirsdag den 4. december 2012

Jeg synes egentlig ikke...

... At jeg føler mig specielt gravid? Mine symptomer er ved at tage af og det gjorde mig jo selvfølgelig panikslagen for en SA, men jeg har da ladet mig forhører det er meget normalt at det kommer og går.
Jeg har da stadig ondt i brysterne men i det mindste kan jeg spise nu - som i normale portioner uden at få det skidt bagefter. Jeg har også stadig den forfærdeligt grimme metal smag i munden, men heldigvis fik jeg da nogle bolcher af svigermor for det.

Jeg synes bare det er enormt svært at være sikker når man hverken kan se eller mærke den lille :s og fordi jeg i forvejen har lidt mave, betyder det jo at der kommer til at gå noget tid før at jeg kan se at det begynder at vokse? Øv øv.

Kæresten og jeg har snakket om at købe en tryghedsscanning til 400 kr. Udelukkende bare for at se hjerteblink og om den lille har det godt. Det vil jeg hellere end gerne undvære 400 kr til, hvis bare det kan gøre mig betryggende. Der er jo alligevel knap 2 måneder til at jeg kan få en NF scanning, jeg synes det er lidt længe. Jeg føler måske at jeg er lidt pivet.. Der er jo mange der venter helt til NF og ser at de har en perfekt lille baby i maven, men kan jeg virkelig vente så længe? Nej, jeg vil gerne have den tryghedsscanning, så må det jo være det. Så skal kæresten bare lige have fri til det ;)

Jeg vil ovre i venstre side lave en lille boks hvori jeg skriver hvad der skal ske/er sket på forskellige datoer. Så kan I også følge med istedet for at skulle læse hele bloggen igennem ;)

lørdag den 1. december 2012

Det er hårdt...



... At være gravid - og jeg er kun 5 uger henne!!
Det er for mærkeligt og lige pt. er der kun 2 tilstande for mig, som jeg kan være.. Der er simpelthen ikke noget midt i mellem de to ting. Enten er jeg død sulten og har vildt ondt i maven fordi den er tom ELLER har jeg mega ondt i maven og sygt kvalme fordi jeg er mæt af at have spist 2 små kartofler, et lille stykke kød, noget salat og en klat sovs.. Eller 1 rundstykke.. Ja små ting. Det er faktisk træls og ja, man er vel også sulten med øjnene. Det er mega frustrerende. Jeg trøstede så mig selv med denne artikel.

Udover det, ja så er mine bryster bare mere og mere ømme for hver dag.. Schuuuu :s Det er ikke så rart. Igår var jeg i Føtex og jeg fandt de lækreste mest behagelige trusser ever (2 stk for 30,-) .. Åh de er guld værd! Normalt går jeg i g-streng, men på det sidste er de bare meeeega ubehagelige at have på! :o
Ja så føler jeg mig også bare ret oppustet og det betyder at det gør ret ondt at have mine stramme jeans på.. Jeg er for det meste nød til at gå med knappen åben - inden længe er jeg nød til at gøre brug af elastik tricket.. Synes nu det er for tidligt at investerer i ventetøj -_-

En anden ting er at jeg synes tiden går såå langsomt.. Jeg har planlagt så mange ting oveni mit hoved som jeg bare véd er alt for tidligt til at gøre noget ved og endnu værre - alt for tidligt til faktisk overhovedet at tænke på. Men det kommer nok.. Lige pludselig sover jeg alt min tid væk og så går det forhåbentligt hurtigere :P

Jeg tror nu nok jeg slutter af nu, skal bare slappe af på sofaen. Jeg er mega udkørt.. Ih det kører stadig rundt i hovedet på mig.. Jeg skal altså være mor??